Hvor længe må man stirre på en pakke kød?

Nogle gang er det bare det kedeligste at skulle hjem fra arbejde og lave mad, især når man skal spise alene.

Man finder sig selv stå der, i sit supermarked foran kød disken og stirre på kødpakkerne og venter på at en af dem hopper op i kurven sammen med en opskrift, og resten af de ingredienser man skal bruge, kommer lige efter. Men af uransagelige årsager ligger pakkerne helt stille, de bevæger sig først når man tager fat i dem. Og det er der problematikken opstår. Hvor mange gang må man tage en pakke op af køledisken for at lægge den på plads igen, for når man har fået den op i hænderne er det alligevel ikke det man har lov til at spise. Findes der en regel? Eller findes der en regel for hvor længe man må stå og stirre ned i køledisken? Hvor går grænsen før det bliver pinligt? Hvor længe må man hænge ud foran køledisken?

Det er der jeg vender om, sætter kurven pænt på plads og søger ned på den lokale pizzeria og væk fra de store beslutninger. Pizza er redningen!

min redning
min redning