I det firma jeg arbejder for, er der to årligt tilbagevendende begivenheder, nemlig en firmafest om sommeren, når det er mest passende, og en julefrokost. Og det er det samme hvert år. Nogle gange har vi arrangeret det selv, hvilket virkelig ikke er praktisk med så mange medarbejdere, og nogle gange har vi udliciteret opgaven, men vi har ofte været for sent ude, ikke mindst i forhold til julefrokost.
Så var det jeg tænkte om det ikke kunne være en mulighed at lave en fast aftale med en arrangør på to gange firmafest om året og lade ansvaret ligge der. Så kan de kontakte os når det er ved at være tid, så en specifik dato kan blive aftalt.
Det burde jo ikke være svært, men det er åbenbart sværere end som så, for de som jeg har kontaktet indtil videre har ikke været glade for idéen. Det der med at forpligte sig langt ud i fremtiden er åbenbart et problem.
Firmafest og julefrokost er jo to meget vigtige fester, så jeg har naturligvis ikke givet op endnu, men da der ikke sker det store fremskridt, tænker jeg at jeg har brug for hjælp, råd og vejledning. Derfor skriver her og håber på det bedste.