Ja, jeg ved godt at titlen måske strammer skruen lidt for meget, men jeg har virkelig ikke oplevet noget lignende i Tivoli før og det omhandler faktisk noget jeg slet ikke havde tænkt over før. Har du ikke bemærket at man i de fleste forlystelsesparker, pænt bliver bedt om at aflægge sine løse genstande såsom mobiltelefon, briller, løsthængende smykker, hatte, isvafler og hvad der nu ellers måtte være medbragt, i dagens anledning. Det er en ganske normal standard, der udføres af hensyntagen til den direkte risiko der er for at tabe genstanden i luften, men hvad med tante Ulla og hendes gamle gebis? Burde tryklåsproteser være et krav i forlystelser?
Hvis du ikke lige helt er klar over hvad tryklåsproteser er, så ligger det lidt i ordet, som definere et gebis der holdes fast i munden, via nogle små tryklåse. Selve gebisset har en part og i kæben er det så indsat små modparter, der griber fast om gebisset og sikrer det imod at kunne falde ud, sådan umiddelbart altså, alt kan jo lade sig gøre med den forkerte G-påvirkning.
I det her tilfælde blev jeg ret chokeret over, hvor tæt jeg var på at få slået mine egne tænder, som en direkte konsekvens af en anden gæst i forlystelsen “det flyvende tæppe”, der lige kort valgte at tabe hele gebisset på toppen af svinghjulet. Jeg nåede lige akkurat at at dukke mig på vej ned fra toppen, og så hvordan at gebisset (uden tryklås) fløj forbi mit hovede. Hvad sker der lige med manglen på tryklåsproteser kære dame?