Når vi taler boligmarkedet har køber og sælger to vidt forskellige udgangspunkter. Ikke desto mindre gælder det, at der er ting, man skal være opmærksom på. Nogle af disse faktorer forsøger vi at liste op her, samtidig med at vi giver nogle gode råd til henholdsvis den ene og anden part.
Boligmarkedet har været i opsving i de seneste år, og i visse kommuner kunne man berette, at priserne i 2018 var højere end før finanskrisen. Det gør det for nogle endnu sværere at gennemskue, hvad en rimelig pris for et hus egentlig er, og ligeledes hvad en rimelig salgspris er. Det er altid en god idé at holde sig opdateret på, hvad der rører sig på boligmarkedet, så man har gode forudsætninger for at gennemskue priser, lån etc. Det anbefaler boligselskaber ligeledes.
Gode råd til køber
Hvis du er boligkøber, måske endda førstegangskøber, kan det virke som ét stort puslespil at springe ud i markedet. Det kan tilmed føles som om, du springer med hovedet først. Der kan også være nogle faldgruber, som kan synes større for en førstegangskøber, da man jo selvsagt ikke har stiftet erfaring med processen endnu. De overordnede råd, som kan hjælpe dig proaktivt mod nogle af disse fladgruber er:
- Lav din research – og spring ikke over, hvor gærdet er lavest. Jo mere informeret du er, jo bedre
- Stol ikke blindt på tilstandsrapporten – tjek selv husets tilstand (gerne flere gange)
- Gør dig nogle overvejelser, inden du køber, om hvor lang tid du ser dig selv i huset. Er der tale om en kortsigtet eller langsigtet investering?
Gode råd til sælger
Som sælger vil du, modsat køber, selvfølgelig gerne have den højeste pris som overhovedet muligt for din bolig. Der er dog en fin balance mellem pris og værdi, og du skal være opmærksom på, at du ikke bliver forblændet af din egen emotionelle tilknytning til huset. Hvis du vil sælge både hurtigt og til en god pris, kan du med fordel trække på følgende råd:
- Lyt til, hvad ejendomsmægleren vurderer prisen skal være. Husk, de er på din side, og de har tons af erfaring med salg i dit område. En forkert pris kan betyde længere liggetid, hvilket vil gøre salget langt sværere
- Selvom du skal lytte til ejendomsmægleren, er det også en god idé selv at undersøge priserne i dit kvarter, så du kan forholde dig til ekspertens pris
- Gør dit hjem præsentabelt og tænk på førstehåndsindtrykket. Et hjem, der er gjort grundigt rent og ryddet, står langt bedre end et, der virker sjusket. Som en ekstra ting kan det ofte også betale sig at male, så linjerne står mere skarpt. Førstehåndsindtrykket danner grundlag for, om køberne går videre med din bolig
Sikr dig imod uforventede omkostninger med Dansk Boligforsikring
Udover rådene overfor er der også et helt andet område, som er relevant for både sælger og køber: forsikringer. Det er Dansk Boligforsikring eksperter i. For køber gælder det, at en ejerskifteforsikring er værd at undersøge – det kan i sidste ende spare dig for rigtig mange penge. I visse tilfælde kan drømmehuset blive til et økonomisk mareridt, hvis der dukker uforudsete omkostninger op. For sælger er det en sælgeransvarsforsikring, der er relevant. Den dækker i op til 10 år efter solgt hus, og bliver relevant, hvis der er skader, som ikke er beskrevet i tilstandsrapporten, og som købers forsikring ikke dækker.
Dansk Boligforsikring udbyder disse forsikringer og er blandt de billigste og mest dækkende forsikringer på markedet. Det er værd at læse grundigt op om, hvad forsikringerne indebærer, samt hvad Dansk Boligforsikring kan tilbyde.