I mange danske hjem er kortspil og brætspil i dag omdrejningspunktet for samvær. Uanset om det er en stille hverdagsaften, en hyggeaften med god mad og vin eller en ferie under sydens sol eller i et sommerhus i regnvejr, bliver kortspil og brætspil mange steder fundet frem. Det gode ved den form for spil er nemlig, at de både er lette at have med sig, lette at gå til for alle, og så er man næsten sikret en hyggelig stund.
Kort-og brætspil har de seneste år gennemgået en renæssance, og salget af særligt brætspil er steget markant. Årsagen skyldes dels, at kort-og brætspil er sjove og underholdende. Men særligt muligheden for nærvær og samvær har givet spillene en opblomstring.
Hvilke spil skal man spille?
Har du lyst til at spille mere brætspil og kortspil, men er du i tvivl om, hvad du skal gå efter, når du skal ud og kigge på spil og udstyr? Så er der ét godt råd: Vælg et spil, du synes lyder sjovt.
Der findes nemlig et utal af spil derude, og det er forskelligt, hvad folk foretrækker. Nogen foretrækker et simpelt spil, mens andre bedre kan lide strategiske spil.